Sakral autoritet i Human Design

Sakral autoritet Human Design

Human Design er et system, der bl.a. bygger på astrologi, iChing, Kaballah Tree of Life og chakrasystemet. Det er altså et utrolig detaljeret system, der bl.a. kan beskrive, hvordan din energi fungerer og hvordan du træffer beslutninger.

Er det ikke fantastisk at kunne få indblik i, hvordan du personligt træffer beslutninger? Det eneste du skal kende er din autoritet i dit personlige Human Design chart. Her kan du få indsigt i, hvordan du træffer de bedste beslutninger for dig. Du kan også få indsigt i, hvad du skal lytte til når du træffer beslutninger.

 

sakral autoritet i human design 

 

Hvad er min autoritet?

Du kan finde ud af, hvilken autoritet du har i Human Design ved at slå dit chart op på https://www.myhumandesign.com.

Her kan du i højre spalte under ”authority” se, hvad din autoritet er. Har du en sakral autoritet i Human Design, er dette blogindlæg noget for dig!

 

Din personlige vejviser

Der er i alt syv forskellige autoritetsformer i Human Design. I dit chart kan du se, hvilken autoritet du har, og som er helt unik for dig.

Din autoritet fungerer som en slags indre vejviser. Når du lytter indad, vil denne indre vejviser vise dig de næste skridt og du vil kunne mærke hvilke valg, der de rigtige for dig.

Du har måske hørt udtrykket ”at følge sit hjerte”. Dette er bare én ud af flere måder, man kan mærke sin indre vejviser.

I dette blogindlæg vil vi se nærmere på den sakrale autoritet, også kaldet din mavefornemmelse. Her vil vi komme omkring, hvordan denne autoritet fungerer og hvordan du kan mærke den.

 

Hvad vil det sige at have en sakral autoritet i Human Design?

Når du har en sakral autoritet i Human Design, er dit sakrale energicenter defineret. Du vil derfor også automatisk være en generator-type. Du kan enten være generator eller manifesting generator.

Du kan ved at klikke her læse mere om, hvad det vil sige at være generator.

Du kan læse mere om manifesting generator her.

 

Med en sakral autoritet har du det, man kalder en mavefornemmelse. Du har måske før hørt udtrykket ”at følge sin mavefornemmelse”? Mavefornemmelse er den du skal lytte efter, når du skal træffe beslutninger og har en sakral autoritet.

 

Hvordan mærker man sin mavefornemmelse?

Når du skal mærke din mavefornemmelse, kan det være en meget fysisk fornemmelse. Her skal du mærke ind i, hvad du har lyst til. Mavefornemmelsen responderer kun med en ”ja”-følelse eller ”nej”-følelse.

Når du mærker et ja til det, du bliver præsenteret for, vil det føles som at energien bliver tændt. Hvis du mærker et nej til det, du bliver præsenteret for, vil det mere føles som, at energien lukker ned. Du vil måske endda mærke, at du bliver helt tung og slatten.

 

Læg mærke til dine lyde

Da det at mærke sin mavefornemmelse er en meget fysisk følelse, kommer det ofte til udtryk i form af de lyde du responderer med. Når det mærkes som et ”ja” vil der ofte komme lyde som ”mm-mmh”. Hvis det derimod mærkes som et ”nej” vil det oftest komme ud som et ”ah ah”.

Du kan begynde at lægge mærke til de lyder, der automatisk kommer frem, når du for eksempel bliver spurgt om ja/nej spørgsmål.

Prøv blot at lægge mærke til, hvor naturligt små børn viser med deres lyde, hvad de gerne vil og hvad de ikke vil! Disse kropslige og instinktive reaktioner på det vi står over for, guider os altså helt naturligt hen imod det, der er rigtigt for os, og væk fra det, der ikke er. 

 

Stil dig selv ja/nej spørgsmål 

Med en sakral autoritet kan du kun mærke ind i, hvad der er rigtigt for dig, når du kan respondere med enten et ”ja” eller ”nej”. Hvis du med en sakral autoritet bliver stillet åbne spørgsmål, som du skal træffe en beslutning ud fra, kan det oftest være svært at komme med et konkret svar.

Det kan derfor være vigtigt enten at bede andre om at stille ja/nej spørgsmål eller at stille dig selv dem.

Når du skal træffe beslutninger, kan det være en god idé at dele svaret op i mindre bidder. Dette kan du gøre ved for eksempel at stille dig selv spørgsmålet: ”har jeg lyst til x?”

 

Mavefornemmelsen tager kun beslutninger i nuet

Din sakrale autoritet kan kun træffe beslutninger ud fra nuet. Den kan altså ikke træffe beslutninger om fremtiden. Det kan derfor være svært ud fra nuet at træffe beslutninger om, hvad man har lyst til i fremtiden.

For at ære din energi og autoritet bedst muligt kan du for eksempel, når du skal lave aftaler ude i fremtiden sige: ”Jeg sætter gerne kryds i kalenderen, men jeg kan ikke love, at jeg på dagen har energi til det. Kan vi eventuelt tales ved?”

 

Det vigtigste du kan tage med dig videre, når du skal træffe beslutninger i tråd med din GPS

I dette blogindlæg har vi gennemgået, hvad det vil sige at have en sakral autoritet i Human Design. Vi har også gennemgået, hvordan du konkret kan mærke mavefornemmelsen.

Det vigtigste du kan tage med dig videre fra dette blogindlæg er, at din mavefornemmelse kun kan respondere med enten ”ja” eller ”nej”. Du kan nemmere mærke din mavefornemmelse, hvis du eller andre stiller dig ja/nej-spørgsmål.

Husk, at din mavefornemmelse kun kan tage beslutninger ud fra nuet.

 

Vil du lære mere om dit personlige Human Design chart?

Så har du mulighed for at bestille en dybdegående læsning af dit unikke Human Design chart. Du kan læse mere om de forskellige pakker her.

 

Drømmer du om at kunne læse dit og andres Human Design charts?

I den 14 ugers online Human Design uddannelse kommer vi omkring de vigtigste elementer i Human Design systemet og du vil lære, hvordan du læser dit og andres Human Design charts. Du kan læse om uddannelsen her.

 

online Human Design reader uddannelse

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *